Masterclass: Fremtidens Tallerken – den bæredygtige ært

Masterclass i brugen af Ingrid Ærten. Her viser vi de mest enkle måder at bruge denne danske version af kikærten – og får den løftet op på de mest velsmagende og bæredygtige gastronomiske højder.

En bæredygtig tallerken sammensættes ud fra et perspektiv hvor både sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn er i en balance. Dette betyder at et måltid som er mindst muligt forarbejdet, lokalt produceret og hvor ressourceforbruget i fødevarens værdikæde er minimeret. På tallerkenen finder du masser af grønt i sæson, kornprodukter, bælgfrugter, flere fisk og skaldyr og med kødet som en mere tilbagetrukken birolleindehaver.

Jonn Vinther Martinsen er kok og projektleder på Hotel og Restaurantskolen. Han er en passioneret og inspirerende madhåndværker, som går glad til værks for at fremvise tips, tricks og teknikker som kan være med til at øge kendskabet omkring madlavning generelt og hér særligt muligheder for brugen af Ingrid Ærten.

Jonn vil demonstrere Ingrid Ærten frem i al sin enkelhed – hvor alsidigt og nemt den kan inkorporeres i dit køkken. Ingrid Ærten er lige så alsidig som kikærten, som du måske er vant til at bruge i madlavning i forvejen. I denne masterclass er der fokus på, at vise hvor nemt det er at lære en ny råvare at kende, samtidigt med at øge fokus på dansk og økologisk produceret råvare.

Masterclassen finder sted i ‘Planteriget‘ – Den centrale køkkenscene i oplevelseszonen ‘Grønt & Plantebaseret’.

Det er gratis at deltage, og kræver ingen tilmelding.

BOOK DIN BILLET

Bestil din gratis billet til Madværkstedet.

Bemærk, Madværkstedet er for professionelle i fødevarebranchen, og CVR nummer er påkrævet.

Privatpersoner har ingen adgang.

Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen!

Book billet

All Rights Reserved. Alle logoer, varemærker og redaktionelt indhold tilhører deres respektive ejere.

Cookie- og privatlivspolitik

Tilmeld nyhedsbrev