Om messen
Madværkstedet København er fødevarebranchens faglige mødested i hovedstaden og er samtidig beslægtet til Nordens største fødevaremesse, Foodexpo, som afholdes i MCH Messecenter Herning i lige år.
Madværkstedet København afholdes hvert andet år i Lokomotivværkstedet og arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med brancheforeningen MLDK Mærkevareleverandørerne.
Madværkstedet København er en eventbåren messe, hvor de besøgende kan opleve, arbejde med og deltage i forskellige events med udstillernes produkter som omdrejningspunkt.
Næste udgave af Madværkstedet afholdes den 11.-12. marts 2025.
Konceptet bag Madværkstedet København er, at områderne skal fungere som både lærerige, indbydende og horisontudvidende universer, hvor både udstillerne og diverse aktører fra den danske madscene vil øse af deres viden og erfaring, så de besøgende kan gå fra messen med ny viden og inspiration.
Madværkstedet København blev gennemført første gang i 2017.
Når dørene åbnes til Madværkstedet København 2025 er det således fjerde gang, vi kan byde branchen inden for til to inspirerende messedage fyldt med gastronomiske oplevelser, inspirerende foredrag og spændende produktnyheder.
Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen på Madværkstedet København i Lokomotivværkstedet den 11.-12. marts 2025.
Billetter er GRATIS og kan bestilles her på siden fra 3. december.
Bemærk, Madværkstedet København er for professionelle i fødevarebranchen, og CVR nummer er påkrævet. Privatpersoner og børn under 15 år har ingen adgang.
Vi har forståelse for, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at tage sit barn med, og her er det muligt at købe børnebilletter til kr. 200,- ved indgangen. Børn under 1 år har gratis adgang.
Det er ikke tilladt at tage barnevogn med ind på messen, men vi tilbyder barnevognsparkering ved indgangen plus udlån af gratis bæresele (depositum kr. 500,-).