Denne workshop er for dig, der er nysgerrig på, hvordan vanilje dyrkes, forarbejdes og på hvorfor vi midt i de voldsomme prisstigninger også oplevede et stort fald i kvaliteten af vanilje.
Vi dykker ned i de forskellige vaniljesorter og deres unikke karakteristika og undersøger, hvordan høsttidspunkt og forarbejdningen påvirker smagen. Undervejs vil der være smags- og duftprøver, så du selv kan opleve, hvor forskellig vanilje kan være, og hvad der skaber den bedste kvalitet.
Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål og få indsigt i alt det, du måske ikke vidste om vanilje.
Om Mette Ravn:
Mette Ravn er en internationalt anerkendt vaniljeekspert, forfatter, foredragsholder og kvinden bag Mette Ravn Vanilje – den bedste vanilje fra hele verden – samt grundlægger af den økologiske vaniljefarm, Lake Victoria Vanilla.
Det er gratis at deltage i masterclassen, og der er ingen tilmelding. Udstyr er tilgængeligt for de første 15 deltagere, og der er plads til 20 stående. Pladserne tildeles efter først-til-mølle
Masterclassen finder sted i ‘Nørderiet‘ – det centrale workshopområde i oplevelseszonen for Brød & Kager.
Nørderiet er et workshopområde, hvor udstillere kan afholde inspirerende workshops for messens besøgende. Her gives mulighed for at præsentere produkter og engagere kunderne i kreative aktiviteter
Bestil din gratis billet til Madværkstedet.
Bemærk, Madværkstedet er for professionelle i fødevarebranchen, og CVR nummer er påkrævet.
Privatpersoner har ingen adgang.
Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen!