En grønnere fremtid – på uddannelser og i foodservice

Få et indblik i, hvad der foregår inden for grøn mad og tendenser i foodservice- og uddannelsesverden, når Marie Luja Rasmussen, markedskonsulent for foodservice hos Plantebaseret Videnscenter, deler ud af sin viden. Hun får selskab af Christian Fentz, projektleder for Grøn Madhåndværker-uddannelsen fra Hotel- og Restaurantskolen, til en inspirerende samtale om en grønnere fremtid.

I oplægget kan du høre om de nyeste tiltag, som Hotel- og Restaurantskolen tilbyder elever og køkken-professionelle, som gerne vil inspireres til at lave mere grøn mad. Herudover vil du blive præsenteret for erfaringer fra Netværk for Foodservice – en netværksgruppe bestående af deltagere, som arbejder med mad i større eller mindre skala, og som har lykkes med flere grønne tiltag i deres bespisning.

Efter oplægget byder Marie Luja Rasmussen på lærerig sensorik, når du skal spise persille, mens du holder dig for næsen.

Plantebaseret Videnscenter er en platform for forskningsprojekter, vidensdeling og forsøg i relation til omstillingen mod flere plantebaserede, økologiske fødevarer. Plantebaseret Videnscenter er stiftet af Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening i september 2020. Du kan læse mere om projektet her.

Oplægget finder sted i ‘Planteriget‘ – Den centrale køkkenscene i oplevelseszonen ‘Grønt & Plantebaseret’. Det er gratis at deltage, og kræver ingen tilmelding.

BOOK DIN BILLET

Bestil din gratis billet til Madværkstedet.

Bemærk, Madværkstedet er for professionelle i fødevarebranchen, og CVR nummer er påkrævet.

Privatpersoner har ingen adgang.

Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen!

Book billet

All Rights Reserved. Alle logoer, varemærker og redaktionelt indhold tilhører deres respektive ejere.

Cookie- og privatlivspolitik

Tilmeld nyhedsbrev