
IREKS’ brødsommelier Mathias Weigel præsenterer en workshop, hvor der gås i dybden med den italienske surdej lievito madre.
Vi nørder os ned i teknikken fra mel til det færdige brød, samt i brugen af tørret italiensk surdej, lievito madre, til at give stabilitet til dejen. Derudover gør Mathias dig klogere på, hvordan lievito madre kan bruges som delikat smagsgiver i lækre italienske hvedebrød og i sødt bagværk.
Undervejs vil der på workshoppen være smagsprøver samt opskrifter og vareprøver.
Målgruppen for workshoppen er primært ansatte i bagerier, kantiner og storkøkkener.
Workshoppen finder sted i “Nørderiet” – det centrale workshopområde i oplevelseszonen for Brød & Kager, og der er plads til 15 deltagere.
Det er gratis at deltage i workshoppen, men kræver at du booker en plads (først til mølle).
Bemærk at workshoppen foregår på engelsk.
Bestil din gratis billet til Madværkstedet.
Bemærk, Madværkstedet er for professionelle i fødevarebranchen, og CVR nummer er påkrævet.
Privatpersoner har ingen adgang.
Vi glæder os til at byde dig og dine kollegaer velkommen!